Indhold
Den grønne omstilling i Danmark står midt i en massiv transformation, hvor fossile brændstoffer skal erstattes med vedvarende energi fra vind, sol og grøn gas. Læs mere om ladeinfrastrukturen i Danmark 2025. Læs mere om ladeinfrastrukturen i Danmark 2025.
Ifølge Energinets Langsigtede Udviklingsplan 2024 kræver den stigende elektrificering en markant opgradering af elnettet, ladeinfrastrukturen og energiforsyningen.
Artiklen blev opdateret den 1. februar 2025. Der tages forbehold for eventuelle tastefejl.
Grøn elproduktion og elforbrug stiger eksplosivt
Den grønne omstilling i Danmark kræver en omfattende transformation af energisystemet. For at opnå klimaneutralitet er det nødvendigt med en massiv udbygning af vedvarende energi fra vind og sol samt en styrkelse af elnettet for at sikre stabil forsyning.
Danmark sigter mod at blive 100 % drevet af grøn energi, men det kræver en massiv udbygning af vind- og solenergi samt en styrkelse af elnettet.
Grøn elproduktion
- Havvindkapaciteten i dag: 2,3 GW
- Forventet havvindkapacitet i 2050: 37 GW
- Power-to-X-produktion i Danmark forventes at nå 26 GW i 2050
- Sol- og landvindenergi forventes at accelerere markant
Elforbrug
- Elforbruget fordobles inden 2030
- Elforbruget forventes at femdobles inden 2050
- Store nye forbrugere inkluderer elbiler, varmepumper, Power-to-X-anlæg og datacentre
For at håndtere denne vækst kræves en massiv opgradering af elnettet, så energien kan transporteres effektivt til forbrugerne.
Elbiler og opladning: En kæmpe udfordring for elnettet
Den grønne omstilling i Danmark indebærer en markant vækst i antallet af elbiler, hvilket skaber et øget behov for en stærk ladeinfrastruktur og tilpasning af elnettet.
For at understøtte den elektrificerede transport kræves investeringer i smartere opladning og bedre netkapacitet. Læs mere om investeringer i eldistributionsnettet.
Opladning og elnettets kapacitet
- Elbiler trækker mest strøm i myldretiden og kan presse elnettet i visse områder.
- Smart opladning kan sikre, at elbiler lader i perioder med lav belastning og høj strømproduktion.
- Der skal etableres flere offentlige ladestandere for at imødekomme det stigende antal elbiler.
Mulige løsninger
For at undgå overbelastning af elnettet foreslår Energinet:
- Dynamiske tariffer, hvor strøm er billigere uden for spidsbelastning.
- Batterilagring og vehicle-to-grid (V2G), hvor elbiler kan levere strøm tilbage til elnettet.
- Flere lynladestationer, som kan aflaste opladning i hjemmene.
Mulig netstruktur i 2050
Elnettet i 2050 forventes at bestå af flere spændingsniveauer, der har hver deres funktion:
Overordnet eltransmissionsnet (220-400 kV)
- Hovedtransportkorridor for transit, vedvarende energi og forbrug.
- Tilslutning af større kraftværker og havvindmølleparker.
- Forsyningslinje til større byområder, herunder København.
Regionalt eltransmissionsnet (132-150 kV)
- Forsyner regionale forbrugere og distributionsnet.
- Tilslutter mellemstore produktionsanlæg som store solcelleparker.
- Backup-netværk til transit, vedvarende energi og forsyning.
Eldistributionsnet (10-60 kV)
- Forsyner mindre forbrugere og lavspændingsnettet.
- Opsamler lokal vedvarende energi fra sol- og vindanlæg.
Lavspændingsnet (0,4 kV)
- Forsyner husstande og mindre virksomheder.
- Opsamler strøm fra mindre vedvarende energikilder som private solceller.
Derudover er der planlagt store infrastrukturprojekter i forskellige landsdele for at sikre en robust energiforsyning:
- Vestjylland: Forstærkning af 400 kV-forbindelser langs vestkysten for at håndtere udbygning af havvind og nye elforbrugere.
- Nordjylland: Udbygning af transmissionsnettet mellem Midtjylland og Vendsyssel pga. stigende solcelleanlæg.
- Østjylland: Opgradering af 400 kV-forbindelser mellem Kassø og Trige til at håndtere nye VE-anlæg.
- Sydjylland, Fyn og Sjælland: Udbygning af elnettet for at indpasse store solcelle- og vindprojekter.
- Bornholm: Overvejelse om fremtidig elforsyning via Energiø Bornholm.
Grøn gasproduktion og gasforbrug: Danmark bliver eksportland for grøn energi
Den grønne omstilling i Danmark omfatter en betydelig udvidelse af grøn gasproduktion, hvor biogas og e-metan erstatter fossile brændsler.
Med stigende produktion vil Danmark blive selvforsynende med grøn gas inden 2030 og potentielt eksportør af overskydende energi. Udbygningen af infrastrukturen sikrer en stabil og effektiv integration af grøn gas i energisystemet.
Danmark har et stort potentiale for at producere grøn gas, især fra biogas. Ifølge Energinet:
Grøn gasproduktion
- Biogasproduktionen vil overstige det danske gasforbrug allerede i 2030
- Efter 2030 vil Danmark kunne eksportere grøn gas til Europa
- Grøn gas (biogas, e-metan) kan erstatte fossile brændsler i tung industri, skibsfart og tung transport
Gasforbrug
- Husholdningernes gasforbrug falder markant pga. udfasning af gasfyr
- Industrien elektrificerer processer, men visse områder vil fortsat kræve gas
- Danmarks samlede gasforbrug vil blive dækket af biogasproduktion fra 2030
Desuden investeres der i en ny brintinfrastruktur, som vil gøre det muligt at eksportere grøn brint til Tyskland.
Udfordringer i den grønne omstilling
Selvom udviklingen går hurtigt, er der flere barrierer, som kan bremse omstillingen:
- Lange myndighedsprocesser: Miljøgodkendelser tager ofte 3 år eller mere, hvilket kan forsinke nye energiprojekter.
- Højere priser og mangel på komponenter: Priser på transformere, reaktorer og elmaster er steget markant.
- Behov for bedre netstabilitet: Når termiske kraftværker lukker, skal nye teknologier sikre stabil strømforsyning.
Konklusion: Kan Danmark nå sine klimamål?
Den grønne omstilling i Danmark er en af de mest ambitiøse energiplaner i Europa. Med et kraftigt stigende elforbrug, nye teknologier og massiv udbygning af elnettet er der både store muligheder og store udfordringer.
Danmark har potentialet til at blive et grønt foregangsland, men det kræver hurtige beslutninger, investeringer og politisk handlekraft for at sikre en stabil og effektiv omstilling.
Kilder
Energinet – rapport-lup-web-2-1.pdf
